Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

De ni læsninger

DEC
04

De ni læsninger


Dato Søndag d. 4. december 2022, Kl. 10:30 til kl. 11:30
Sted Houlkær Kirke, Odshøjvej 7, 8800 Viborg
De ni læsninger

ved Kristine Jersin

Traditionen tro har vi de ni læsninger i Houlkær Kirke som en stemningsfuld optakt til julen. De ni læsninger fører os gennem julens forløb – fra forudsigelser om Messias’ komme og englenes sang til stalden i Betlehem.

Dette år opføres mellem læsningerne Benjamin Brittens ”A Ceremony of Carols”, der er skrevet for pigekor og harpe. Houlkær Kirkes pigekor samarbejder i denne anledning med Viborg Domkirkes Ungdomskor, og de vil sammen med harpenist Joost Schelling og de to korledere Jette Haslund Birch og Maja Simonsen opføre den dejlige julemusik.

Læsningerne forestås af nogle af kirkens mange frivillige, og Kristine Jersin er liturg.

Efterfølgende vil der være lotteri til fordel for julehjælpen.