Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Storslået koncert for kor og orgel

AUG
12

Storslået koncert for kor og orgel


Dato Fredag d. 12. august 2022, kl. 16:30
Sted Houlkær Kirke, Odshøjvej 7, 8800 Viborg
Pris
Fri adgang
Storslået koncert for kor og orgel

Camille Saint-Saëns' messe op. 4 fra 1856, er et umådeligt charmerende værk.

Saint-Saëns skulle med tiden blive en af Frankrigs vigtigste komponister, men i messen op. 4 møder vi ham som en ung mand - med selvtilliden i orden! Han kaster sig ud i store romantiske klange og krævende orgel- og korpartier.

Påvirkningen fra ældre tiders kirkemusik er tydelig, men det er alligevel en ægtefødt romantisk musik, der kombinerer den ældre stil med en helt selvstændigt romantisk tilgang.

Selvom den ikke er ofte opført, har selveste Franz Liszt udtalt sig særdeles positivt om den:

'Den er som en storslået gotisk katedral, i hvilken Bach kunne dirigere sit orkester. Et extraordinært værk, der placerer sig mellem Bach og Beethoven'

Koncerten bliver opført af kursister fra et ugekursus på Nørgårds Højskole med organist Frank Jarlsfelt ved tangenterne og dirigent Ole Faurschou.