Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

sogneeftermiddag

OKT
27

sogneeftermiddag


Dato Torsdag d. 27. oktober 2022, kl. 14:30
Sted Houlkær Kirke, Odshøjvej 7, 8800 Viborg
sogneeftermiddag

”Laila Westergaard, en nutidig og original billedhugger”, foredrag ved Dorte Fogh og Annette Østergaard

Foredraget vil præsentere Laila Westergaard, som er en nyskabende billedhugger. Hun er vokset op i Lemvig, uddannet på Det Jyske Kunstakademi i Aarhus og afsluttede sin uddannelse i Istanbul. I dag bor hun i København.

Hendes værker findes over hele landet – på torve, skoler, kirkegårde og i kirker. Nær Viborg har hun stået for den samlede udsmykning af Gødstrup Hospitalskirke med døbefont, alter og altertavle. Det er hendes hidtil største værk, indviet i august 2021.

Laila Westergaard er forankret i kristendom og humanistiske værdier. Hendes kunst, der også rummer humor, binder kulturer og mennesker sammen, fordi værkerne sætter en samtale i gang. Hendes skulturer begynder med et mejselslag og bliver til billeder af menneskers fælles værdier. Kort sagt: håndens og åndens kunst.

Efter foredraget vil der være lejlighed til at købe bogen Levende stene. Laila Westergaards kunst til favørpris.

Pris for kaffe 20 kr