×

Advarselsmeddelelse

  • Begivenheden har allerede fundet sted.
Tirsdag d. 17. marts 2020, Kl. 19:30 til kl. 20:30

Nykomponerede jazz-salmer med Mads Granums Kvintet

Jazzpianist Mads Granum har komponeret ti nye jazzsalmer til sit fjerde album “Med favnen fuld af kærlighed”, som blev lanceret på Youtube i efteråret 2017. Her opnåede de på få måneder mere end 100.000 visninger. Nu kan jazzsalmerne opleves live med Mads Granum Kvintet i Houlkær Kirke.

Albummets nykomponerede jazzsalmer er med tekster af nogle af Danmarks bedste salmedigtere i nyere tid: Johannes Møllehave, Lisbeth Smedegaard Andersen, Holger Lissner, Hans Anker Jørgensen, Iben Krogsdal, Christiane Gammeltoft-Hansen, Johannes Jørgensen og Simon Grotrian.

Mads Granum har med sine fortolkninger af salmer opnået en opsigtsvækkende niche-succes som jazzmusiker og har de seneste 14 år turneret flittigt med sin kvartet. Evnerne inden for rytmisk musik og jazz har sammen med hans særegne salmeforståelse ført ham til en position som en af landets betydeligste inden for sin genre. Det er blevet til flere hundrede velbesøgte koncerter i danske og udenlandske kirker.

Foruden jazzklaver spiller Mads Granum rytmisk kirkeorgel. Hans jazz-orgelstykker er blevet spillet i USA, Australien, New Zealand og Europa, og flere af hans nye salmer er med i de nye salmebogstillæg. Det omfattende cv inkluderer desuden kapelmester-job for Thomas Eje og keyboardspiller i Glæsels Orkester.

 

Billetsalg via hjemmesiden for Viborg Internationale Kirkemusikfestival: https://viborgfestival.dk/koeb...

Sted Odshøjvej 7, 8800 Viborg
Pris
50 kr. / u. 25 år 25 kr.