Torsdag d. 2. april 2020, Kl. 14:30 til kl. 16:30

”Gud og mennesket i Jakob Knudsens tænkning” v. Knud Nyboe Rasmussen

Et foredrag om forfatteren og salmedigteren Jakob Knudsen. I 2017 var det hundrede år, siden præsten, forfatteren og salmedigteren Jakob Knudsen døde.  Næsten alle kender og holder meget af hans morgensalme ”Se, nu stiger solen af havets skød”, som er en af de allermest sungne salmer i Danmark. Men hvem var manden, der skrev morgensalmen? Og hvad mente han om menneskelivet og om kristendommen?

Tidligere sognepræst i Skive Knud Nyboe Rasmussen vil fortælle om Jakob Knudsens syn på Gud og menneske. Der bliver med andre ord lejlighed til at høre både om den mand, der har skrevet morgensalmen ”Se, nu stiger solen”, og om den forståelse af kristendommen, der kommer til udtryk i den populære salme, som mange har et særligt forhold til.

Sted
Køkken, Odshøjvej 7, 8800 Viborg, Danmark