×

Advarselsmeddelelse

  • Begivenheden har allerede fundet sted.
Søndag d. 29. marts 2020 (hele dagen) til lørdag d. 4. april 2020 (hele dagen)

Denne søndag er det Mariæ Bebudelsesdag

Det hellige evangelie skriver evangelisten Lukas (kap. 1 vers 46-55):

Da sagde Maria: »Min sjæl ophøjer Herren, og min ånd fryder sig over Gud, min frelser! Han har set til sin ringe tjenerinde. For herefter skal alle slægter prise mig salig, thi den Mægtige har gjort store ting mod mig. Helligt er hans navn, og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham, varer i slægt efter slægt. Han har øvet vældige gerninger med sin arm, splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker; han har styrtet de mægtige fra tronen, og han har ophøjet de ringe; sultende har han mættet med gode gaver, og rige har han sendt tomhændet bort. Han har taget sig af sin tjener Israel og husker på sin barmhjertighed som han tilsagde vore fædre – mod Abraham og hans slægt til evig tid.”

Sådan synger Maria sin sjæl ud i en tak til Gud for det liv og den fremtid, som han vil give hende.

Maria har netop haft besøg af Guds sendebud, englen Gabriel, som har bragt hende det fuldstændigt ubegribelige og overvældende budskab, at ikke alene skal hun være mor - men det barn som hun skal føde, er selveste den Højestes søn. Og Maria besvarer englen med et ” Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord!” – og herefter så altså med en lovsang, hvor hjertet strømmer over af glæde og taknemlighed over alt det store, som er i vente fra Gud.

Sikke dog en frimodighed! Tænk sig bare sådan helt uden frygt og med tillidsfuld forventning at kunne overgive sig til det liv, man får lagt foran sig. Helt uden at beklage sig det mindste – heller ikke selv om man får vendt op og ned på sin tilværelse og pludselig ser ind i ikke-planlagt graviditet og moderskab. Endda med medfølgende fare for social deroute, for enlig mor var der altså absolut ingen status i at være dengang!

Maria tøver tilsyneladende slet ikke. Hun takker for det, hun får. Og hun glæder sig!

Det er nok de færreste, der formår den tilgang til livet i enhver situation, tænker jeg. Hvem kan ikke blive bekymret for, hvad fremtiden vil bringe? Hvem kan ikke blive bragt ud af balance, når tingene slet ikke går sådan, som vi havde håbet og forventet?

Men i evangelierne tales der altid om at slippe bekymringerne. ”Vær ikke bekymrede for livet”, siger Jesus, og ”frygt ikke”, siger han igen og igen. Sådan levede han også selv. I tillid til Gud. Han tog imod alting som en gave fra Gud med taknemlighed og tro. Og derfor blev hans liv også Guds bekræftelse på, at Gud aldrig giver slip på dem, han elsker – bekræftelse på, at vi virkelig roligt kan sætte vores lid til Gud.

”Vær ikke bekymrede!”, ”frygt ikke” – det er ord, der er rettet til os alle sammen. Evangeliet om Gud søn er et ord til os om, at vi alle sammen er udvalgte lige som Maria. Gud har set i nåde til os alle sammen, han har velsignet alles liv. Det har Gud gjort, fordi Han elsker os, og fordi han ønsker, at vi skal kunne leve i frimodighed – med glæde og i tillid til at livet først og fremmest er godt.

Så vågn da op, min sjæl, bryd ud

med lovsangs røst, og pris din Gud,

din skaber og genløser,

som så til dig i nåde ned

og over os sin kærlighed

med Trøsteren udøser!

Sådan skriver Grundtvig i salmen ”Alt, hvad som fuglevinger fik” (DDS nr. 10) – her har han lige præcis gjort Marias ord fra dagens evangelium til vores alle sammen ord. Det er godt at synge med på de ord og minde sig selv om, at det er sådan det er! Livet er først og fremmest godt – og du er først og fremmest velsignet og elsket!

Ganske særligt er det gode ord i en tid, hvor bekymringerne jo godt kan hobe sig op!

Og det er jo ikke bekymringer, der er hverken grundløse eller kan bagatelliseres ….. Vi bekymrer os for vores nærmeste, som har et svagt helbred …. Vi bekymrer os for, om vores samfund mon kan modstå og klare det pres, som det er kommet under …. Vi bekymrer os for vores fælles fremtid, om verden vil blive et sikkert og godt sted for vores børn og børnebørn …. Vi bekymrer os for mennesker i andre dele af verden, om de mon vil klare sig igennem den kommende tid - også selv om de ikke har et sikkerhedsnet som vores, de kan støtte sig til …..

I tillid til Guds kærlighed til alle mennesker bøjer vi os i bøn:

Jesus Kristus, vores bror!

Da du trådte frem iblandt os mennesker,

var det med ordene ”frygt ikke!”.

Og du sagde: ”I skal ikke bekymre jer!”.

 

Men din styrke, ét som du var med din himmelske far,

har vi små mennesker ikke.

så vi rammes af bekymring,

når en ny sygdom bryder hverdagen op;

og vi mærker frygt,

fordi vi kender til mennesker,

som den nye virus særligt vil true;

dem tænker vi på, dem beder vi for.

 

Og vi beder for os selv:

Lad din ånd virke i os,

give os ro, lån os glimt af din styrke,

så vi kan leve opmærksomt

med hinanden,

hensynsfuldt og hjælpsomt.

Hjælp os at hvile i dit nærvær,

virke i din kærlighed,

den du lader alt udstråle fra

til tro og håb.

Amen.

(EN BØN I VIRUSSENS TID, af Johannes Værge)


                                               Sognepræst Kristine Jersin