DEC
05

De ni læsninger forbereder os til juletiden gennem veksling mellem bibellæsninger og musik.
Dette år opføres mellem læsningerne ”Da lyset kom til verden”, der er en julesuite skrevet af den viborgensiske komponist Søren Birch. Sangene er bearbejdelser af ældre salmemelodier og nyskrevne melodier. Musikken er skrevet for pigekor og harpe.
Houlkær Kirkes pigekor samarbejder i denne anledning med Viborg Domkirkes Ungdomskor, og de vil sammen med harpenist Joost Schelling og de to korledere Jette Haslund Birch og Maja Simonsen opføre den dejlige julemusik.
Læsningerne foreståes af nogle af kirkens mange frivillige, og Kristine Jersin er liturg.