Gennem året arrangeres koncerter af så forskellig karakter, at der gerne skulle være noget for enhver smag. Sang og musik leveres af både amatører og professionelle, ligesom selve musikvalget foretages inden for snart sagt alle stilarter. Hen over årene har der udviklet sig visse traditioner i kirkens musiske liv, som den populære Gospeldag i januar, og en musikgudstjeneste i løbet af året. Dertil kommer sommerkoncerten (med musical) med kirkens kor, ”De ni læsninger” i adventstiden, julekoncerten og nytårskoncerten.
Houlkær Kirke samarbejder med de øvrige af Viborgs Kirker om tilrettelæggelse af koncerterne og bidrager også til folderen ”Klassisk i Viborg”.