Studiekredsen mødes den første torsdag i måneden. Der er åbent for alle. Og der er ingen tilmelding. Så kom endelig forbi og se, om det ikke er noget for dig!

Sammen forsøger vi at gå lidt dybere ind i et emne, end man måske ellers selv ville få gjort. Man bliver altid klogere af at drøfte en sag med andre. Og det er det, studiekredsen er der til!

Emnerne har indtil nu været mange og har spændt over kristendom og kirkeliv, kunst og litteratur, etik og samfundsforhold. I efteråret '16 læste vi Niels Henrik Arendts bog om Luther, "Frihed", som en optakt til reformationsåret i 2017.

Vi mødes til studiekreds den første torsdag i måneden kl. 9.30 og programmet lyder på kaffe, debatoplæg og fælles åben drøftelse med plads til alle.