Korene

♫♫♫ Kom og syng med i Houlkær Kirkes Spirekor! ♫♫♫

For børn i 2.-3. klasse.

Vi skal have det SJOVT med at SYNGE og LEGE og LÆRE om MUSIK!

Fra 1. november øver vi om onsdagen efter skole. Børnene vil blive hentet i skolen (i sfo-tid), og vi følges ad tilbage til skolen, når korprøven er slut. Det er GRATIS at være med!

Spirekoret skal bl.a. synge med til en FESTLIG JULEKONCERT MED Julekrybbespil 13. dec.

Ring eller skriv til organist Maja Simonsen, tlf.: 21 80 87 73, mail: organist@houlkaerkirke.com

 

 

♫♫♫ Kom og syng med i Houlkær Kirkes Pigekor! ♫♫♫

En enestående mulighed for dig, der gerne vil lære at synge i kor og have det sjovt sammen med andre piger, mens du lærer om noder, sang og musik.

Koret består af piger i alderen 12-20 år (fra 6. klasse og op).

Koret er lønnet og synger til korprøver om onsdagen kl. 16-17.45 og gudstjenester i kirken søndag formiddag. Desuden synger koret et par koncerter om året. Lønsatsen er sat efter hvor gammel du er.

Ring eller skriv til organist Maja Simonsen, tlf.: 21 80 87 73, mail: organist@houlkaerkirke.com

 

 

♫♫♫ Kom og syng med i Houlkær Kirkes Voksenkor! ♫♫♫

Hvis du kan lide at synge sammen med andre og gerne vil lære lidt om stemmetræning og sangteknik, er Houlkær kirkes voksenkor måske noget for dig. Vi er et kor, hvor fællesskab og sangglæde er i højsædet, så uanset din sangstemme, er du meget velkommen.

Vi synger de fleste tirsdage kl. 10.30 – 12.00. Vi synger fra højskolesangbogen, lærer enkle enstemmige, tostemmige og trestemmige sange og salmer og medvirker ved gudstjeneste og koncerter 4-5 gangen om året.

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte korets leder, organist Karen Skovbjerg, tlf. 30339810.

Vi glæder os til at se dig!

 

 

♫♫♫ ViVe – Viborg Vokalensemble ♫♫♫

ViVe er et lille kor bestående af rutinerede korsangere, der synger til særlige lejligheder i Houlkær Kirke. Som et fast arrangement er ViVe medvirkende hvert år i Houlkær Kirkes Allehelgensgudstjeneste. Ud over dette har ViVe sunget flere koncerter. Bl.a. en koncert i forbindelse med Viborg Internationale Kirkemusikfestival med norsk kormusik. Koret har også været med til oratoriet ”På Vinger af håb”, og i foråret 2023 opførte koret et uddrag af Johannespassionen sammen med et strygerensemble og solister.